torsdag den 9. december 2010

OKKER GOKKER JULESOKKER

Her er pigernes julesokker.... og ihhh hvor er vi glade for dem....den ene er syet af Iben, som er fuldstændig fabelagtig til at trylle med nål, tråd og stoffer!!! Den anden sok er syet af Christina, som ikke blogger, men tilgengæld så syr så englene synger.....
Her hos os kommer hjælpenisen Julius forbi og putter 'fyld' i sokkerne, men han har jo ubeskrivelig travlt i denne tid, så det sker også, at han har springer os over. Han har også præsteret, at ligge små sedler i sokkerne med ledetråd til, hvor gaverne skal findes og det være sig både udendørs og indenfor....han er en alsidig lille fyr ham Julius og vidunderligt bekendtskab :)

mandag den 6. december 2010

Medusa - My way


Medusa grisebasserne er da skønne....fjollede, fine farver og glimmer for alle pengene :)
Nu er min krans pyntet op med griseri og et par hjemmegjorte gipsgaze engle med neon pink uldhår...crazy!

søndag den 21. november 2010

Det er hvad der kan ske, når der pludselig er faldet sne.........

Pigerne jublede da de vågnede op til sne - de fór ud!!!  uden overvejelse om overtøj nu var nødvendigt - det glæder mig, at de i det mindste huskede deres støvler :)))....nå men jeg greb kameraet og drønede efter dem og fik lige et par hurtige billeder inden overtøjet kaldte....





mandag den 25. oktober 2010

Yde og nyde :-)



Efterårets løv giver mulighed for både at yde og nyde......
Signe Marie yder mens Frida nyder. Jeg ved godt hvad jeg ville vælge....
Signe Marie synes det var herligt at rive blade, så hun nød det på sin vis også :-) 

Frida hygger sig i løvet og hvis du ikke lige ved det, kan du måske ikke se det - hun laver en engel....dem man normalt laver i sneen...

onsdag den 20. oktober 2010

Krabbefiskeri - sjovt for både børn og voksne

Frida krabbefanger
Dagens største fangst. Kæmpe krabbe med en klo....er sikker på at den anden klo er mistet under en krabbekamp.
Den var lige så fæl og aggresiv som den ser ud :-)



Krabbeklanen i auktion.....dyb koncentration, her knokles!!!!


En mikro krabbe, som Signe Marie fandt mod til at holde i hænderne


søndag den 3. oktober 2010

Tiptip oldemors look anno 2010



Signe Marie alias tip tip oldemor....bringer smilet frem på en gråvejrs søndag

fredag den 1. oktober 2010

Lille Peter Edderkop



Jeg skulle lige vaske vinduerne udenfor og så var det jeg mødte ham her...sikke en fætter :-)

onsdag den 22. september 2010

Mine piger

De sødeste tøser ...og så er de mine :-)

søndag den 8. august 2010

Smålandske eventyr


Vi har været en tur i småland i Sverig. Det var en rigtig dejlig tur, med hygge og afslapning for alle pengene. Ren nydelse for både børn og voksne. Astrid Lindgrens Verden var fantastisk, men der var aaaalt for mange mennesker, så jeg vil anbefale jer at besøge stedet uden for højsæsonen.
I kan lige få lidt stemningsbilleder :-)

mandag den 26. juli 2010

Det var et liv i sus og dus i mosters kolonihavehus....


Alle generationer i familien havde en hyggelig eftermiddag i mosters kolonihave i går....der var hygge for alle pengene. Der blev spist, snakket, klatret, spillet forbold, tumlet på græsset, en omgang vandkamp for alle pengene fandt sted, hvilet i hængekøjen og verdens bedste morfar gav de største flyveture, man kan forestille sig. Familiehygge når det er bedst. Oldemor nød i fulde drag, at se sine børn,svigerbørn, børnebørn og oldebørn udfolde sig...den eneste vi savnede den dag var vores oldefar, som desværre ikke er så frisk, som han har været.

søndag den 13. juni 2010

Fra skrot til hot ;-)



Et par gamle, meget triste, metalhylder fik lidt hvidt maling og en strimmel Rie Elise Larsen papir og nu kan de lidt igen.....altså nærmest fra skrot til hot ik´?

tirsdag den 8. juni 2010

Rabarber tid....

Jeg har fået brugt en omgang rabarbere idag. Jordbær, kirsebær samt hindbær fra sidste år blev hevet op af fryseren og sammen med de friske rabarber + en stang smækker lækker vanilje, blev det til en omgang rødgrød. Uha det kan vi 4 godt li´!!!

mandag den 7. juni 2010

Tak Tilde!!!!



Jeg synes lige I skal se disse smukke malerier som min veninde Tilde har malet til mig. Tilde har en stor flok varmblodsheste og avler nogle fine føl og ikke nok med det, så maler hun de smukkeste heste....jeg synes det er fantastisk, at Tilde har foræret mig disse - det gør mig bare så glad, når man uventet bliver tænkt på!

søndag den 6. juni 2010

JUHU jeg vaaandt

Hvor heldig har jeg lige lov til at være sådan en helt alm. søndag
:-) - jeg har åbenbart fået lov til at være super heldig. Jeg vandt nemlig Mettes give away se lige hvor fin:



Jeg vil sig tusind tak til: mette-fruhygge.blogspot.com/

lørdag den 29. maj 2010

De sødeste lysestager....


Min dejlige kollega har holdt konfirmation for sin datter her i foråret. Hun dækkede bordet med flere af disse super skønne Rice stager og efterfølgende solgte hun mig disse to til en rigtig rigtig god pris....gæt om jeg blev glad!

søndag den 23. maj 2010

Pinselørdag på Nørkærhus...


Her på vores matrikel fejrer vi pinselørdag hvert år. En dag i hyggens tegn for både store og små.Det er efterhånden blevet en af vores årlige traditioner, at vi sammen med gode venner nyder dagen sammen. Børn og voksne laver i fællesskab en majbøg og der leges, fjolles, grines og hygges for fuld skrue - HYGGE det kan vi li'!!

fredag den 21. maj 2010

vores træer...










Er træer ikke bare helt fantastiske - det er som om hvert træ har sin egen personlighed.
Lige nu synes jeg, at vores træer i haven er SÅ smukke. De frodige trækroner drager mig...

lørdag den 15. maj 2010

Der var engang en gammel og grim tidsskriftsholder...

Der var engang en rigtig gammel tidsskriftsholder, lavet af den grimmeste finér. Den mødte det pureste hvide maling, papir/tapet og blev så fin så fin...nu mangler alle de andre tidsskriftsholder også blot en makerover...



Jeg er helt grøn i denne blog verden og jeg skulle liiige prøve, at lege lidt med billederne i photoScape....jeg har INGEN som helst erfaring med teknik, men jeg blev positivt overrasket over, hvor bruger venlig fotoprogrammet var....at øvelse så gør mester, er jo en helt anden snak.....host host. I får lov at kigge med alligevel.

lørdag den 8. maj 2010

Hjortemiddag

Vi skal til vildtmiddag hos farmor i aften - tænk engang, det er ham her, vi skal spise.....ok, måske er det noget af hams familie, tja det er vist kun farmor, som helt konkret ved, hvilket af dyrene der bliver tilberedt. Vi ved dyrene har haft det rigtig godt, så derfor kan vi!
Dog er det lidt specielt, når Signe Marie på 4 år, sidder og råber til farmor i den anden ende af bordet; 'Farmor er det Frans vi spiser'.....heldigvis er middagsgæsterne jægere tilbage i generationer....bare ikke lille mig.
Tillykke til Laura fra Busters Mors Verden. Hun har har rundet 2500 besøgende og det fejrer hun med en super duper give away - jeg er med. Hva' med dig?



tirsdag den 4. maj 2010

Så er startskuddet lydt til min blog....

Hallooo, haaaallooo er der nogen herinde....jeg er vist ganske alene ;-) mit helt eget rum....

Jeg har i evigheder fulgt med i et hav af underskønne blogs og må sige, at jeg er dybt imponeret over, så mange fantastiske bloggere der er rundt omkring.

I lang tid har jeg gået med tanken om, at jeg godt kunne tænke mig, at lege med i denne verden. Så får vi at se om jeg hænger ved eller smutter igen......om ikke andet, så er der jo ingen forpligtelser af nogen art, med hensyn til hvor meget og hvor lidt bloggen skal bruges og for den sags skyld heller ikke til hvad.
Det afhænger jo af om jeg har lyst eller ej og - det tiltaler mig rigtig meget....ingen forpligtelser af nogen art, ren fornøjelse. Det lydder da hyggeligt.
Jeg har absolut ingen didaktiske overvejelser omkring min blogstart :-), så vi ser hvor det hele blæser hen med mig ved roret ;-)

Velkommen til :-)